Elektrisk Akustisk Stimulation
Hvis du har problemer med at høre højfrekvente lyde, kan du læse mere om, hvordan et EAS-system (Elektrisk Akustisk Stimulation) kan genskabe din glæde ved lyd.
Hvad er EAS?
Er visse lyde nemmere at høre end andre? Lyder det altid, som om andre mennesker mumler? Føler du, at dine høreapparater simpelt hen ikke er gode nok?
Hvis dette lyder bekendt, så kan det måske skyldes, at du ikke kan høre de højfrekvente lyde. Når du ikke kan høre høje lyde, har du en type høretab, der kaldes højfrekvent høretab. Denne type høretab er udbredt hos både børn og voksne.
EAS er en kombination af to forskellige teknologier: cochleaimplantatteknologi til de højfrekvente lyde og høreapparatteknologi til de lavfrekvente lyde. Ved at udnytte to forskellige teknologier i én og samme enhed kan du høre hele lydbilledet, hvilket gør det lettere at samtale med venner, lytte til musik og kommunikere i dagligdagen.


Lavfrekvente lyde – høreapparatteknologi
- Lyde opfanges af mikrofonerne i processoren.
- Lavfrekvente lyde forstærkes og sendes gennem øreindsatsen til øret.
- Disse lyde behandles af cochlea og sendes til hjernen.

Højfrekvente lyde – cochleaimplantatteknologi
- Lyde opfanges af mikrofonerne i processoren.
- Højfrekvente lyde sendes til implantatet som elektriske signaler.
- Disse lyde behandles af cochlea og sendes til hjernen.

Mere end blot hørelse
Det er dokumenteret, at EAS giver dig en bedre hørelse. Og bedre hørelse har mange andre fordele for din livsstil, bl.a.:
- Lettere at omgås venner
- Forbedrede relationer til familiemedlemmer
- Bedre hørelse i støjende miljøer, som f.eks. restauranter
- Bedre telefonsamtaler


Det perfekte match
Dit EAS-system består af to dele: implantatet og processoren. Processoren bæres på ydersiden af hovedet, hvor den sidder behageligt på øret. Den indeholder de mikrofoner, som opfanger lydene omkring dig, og derefter sender disse lyde til implantatet og øreindsatsen i dit øre. Du bærer processoren hele dagen, hver dag, undtagen når du sover.
Implantatet indopereres lige under huden og samarbejder med processoren, så du kan høre lydene så naturligt som muligt. Denne del af systemet vil følge dig i mange år fremover, så du skal tænke langsigtet, når du vælger dit implantat.


SYNCHRONY 2 til EAS
God lydkvalitet er kun muligt med et godt implantat. Med SYNCHRONY 2 får du fordel af den sidste nye EAS-teknologi og vores MR-garanti.
Men den største fordel ved SYNCHRONY 2 ligger i dens superbløde elektroder. Læs mere om MED-EL's elektroder, og hvordan de hjælper dig med at få mere ud af din hørelse.

Bygget til hverdagen
SONNET 2 EAS er let og komfortabel at bære og er dermed den ideelle processor. Dens vandafvisende design gør den praktisk i hverdagen, og der er masser af muligheder for at matche SONNET 2 til din personlige stil.
Endvidere giver SONNET 2 EAS med sine to mikrofoner optimal hørelse, uanset hvor du befinder dig.


"Jeg kan overhovedet ikke forestille mig et liv uden EAS."

Hvordan Elektrisk Akustisk Stimulation ændrede mit liv
De næste skridt
Hvad kan du forvente nu? Her er en oversigt over den proces, som modtagelse af et cochleaimplantat medfører.
1
Vurdering
2
Implantation
Selve operationen er ligetil og tager som regel 1–2 timer i fuld narkose eller under lokalbedøvelse. Patienterne er som regel på benene næste dag. Din hospitalsindlæggelse kan vare en eller flere dage, afhængigt af dine individuelle behov, og hvad der er typisk i dit område.
3
Aktivering
Omkring fire uger efter implanteringen gennemgår du din første tilpasning. På denne "aktiveringsdag" tænder audiologen processoren for første gang, og du vil kunne høre dine første nye lyde. Lydindstillingerne for din processor vil blive justeret, så de passer til dine hørepræferencer.
4
Rehabilitering
Efter aktiveringen er det vigtigt at følge op med et rehabiliteringsprogram, så du kan vænne dig til at høre med dit EAS-system. Rehabilitering er helt afgørende for at få det fulde udbytte af implantatet. Det kan foregå sammen med en logopæd eller ved hjælp af lytteøvelser derhjemme.
Kontakt os
Vil du gerne have yderligere informationer om vores løsninger mod høretab? Udfyld vores enkle kontaktformular, så kontakter vi dig.