Vigtig sikkerhedsinformation

Mellemøreimplantater - VORP 502x

Vekselvirkning med andre apparater

  • Elektrokirurgi: Elektrokirurgiske instrumenter er i stand til at frembringe radiofrekvenssignaler, som kan koble direkte fra instrumentets spids til implantatet. Monopolære elektrokirurgiske instrumenter må ikke anvendes i umiddelbar nærhed af implantatet, da den inducerede strøm kan medføre skade på implantatet eller på patientens hørelse.
     
  • Diatermi: Diatermi må aldrig anvendes henover implantatet, da den stærke strøm induceret i implantatet kan medføre skade på implantatet eller på patientens hørelse.
     
  • Elektrokonvulsiv terapi: Elektrokonvulsiv terapi må aldrig anvendes på en patient med et SOUNDBRIDGE system, da det kan forårsage skade på implantatet eller på patientens hørelse.
     
  • Ioniserende stråleterapi: Ioniserende stråleterapi bør nøje overvejes, og risikoen for skade på VORP implantatet bør nøje afvejes i forhold til det medicinske udbytte ved en sådan terapi.
     
  • Magnetresonansscanning (MRI): Patienter som har et VIBRANT SOUNDBRIDGE (VORP 502x) implantat bør ikke udsættes for MRI, og bør ikke opholde sig i et rum, hvor der er en MRI skanner eller komme i umiddelbar nærhed af andre kilder til kraftige magnetfelter.
     
  • Elektrochok: Den energi, der induceres under elektrochok, kan forårsage skade på implantatet. Defibrillation bør ikke anvendes på eller tæt på implantatet.
     
  • Diverse: Virkningerne ved kobolt-behandling, PET scanninger, diagnostisk og terapeutisk ultralyd, og lineære accelerationsteknikker i umiddelbar nærhed af implantatet kendes ikke. Anvendelsen af disse i umiddelbar nærhed af implantatet bør undgås.

Produkter, anvendelser og egenskaber er betinget af godkendelse fra de kompetente, nationale myndigheder; nogle funktioner kan være utilgængelige i øjeblikket, eller de forhandles ikke af MED-EL i din region. Kontakt venligst din lokale MED-EL-repræsentant for yderligere information.

© 2019 MED-EL

Vi anvender første- og tredjeparts cookies, som gør det muligt for os at forbedre navigation på webstedet, analysere anvendelsen af webstedet og hjælpe os i vores markedsføringsarbejde. Klik venligst på 'Jeg accepterer' for at acceptere anvendelsen af cookies og skjule denne meddelelse permanent. Du kan også finde en liste over og en beskrivelse af de anvendte cookies i vores Fortrolighedspolitik.